picker

Select Your Style

Choose your layout

Color scheme

Featured

Hofteepifysiolyse

Lidt større børn i alderen 8 – 16 (i meget sjældne tilfælde yngre) kan rammes af tilstanden hofteepifysiolyse. I Danmark rammes op mod 30 børn om året af hofteepifysiolyse (eller SCFE (Slipped Capital Femoral Epiphysis) som det kaldes på engelsk)). Der er normalt ikke tale om en egentlig skade, men derimod en tilstand der udvikles over tid hvor hofteledhovedet glider fra lårbenshalsen. Epifysiolyse betyder at der sker en form for separation igennem vækstzonen mellem hofteledhovedet og lårbenshalsen. Det kan også sammenlignes med en softice, som glider af vaflen.

Tegningen herover skal forsøge at give et overblik over tilstanden og behandlingen. Det er dog en forsimplet tegning, og det vil jeg uddybe herunder.

Det er korrekt at hofteepifysiolyse oftest rammer overvægtige børn, men i en del tilfælde opstår det også hos normalvægtige og sportsaktive børn. Ofte stilles diagnosen meget forsinket. Det kan være vanskeligt for de praktiserende læger og fysioterapeuter som møder barnet først at finde årsagen til smerterne. Dels er det meget almindeligt med smerter i underbenene børn og unge. Derudover fornemmer mange børn med hofteepifysiolyse at smerterne sidder i knæregionen. Samlet set kan det derfor være vanskeligt at få mistanken om hofteepifysiolyse.

Ved klinisk undersøgelse er der ofte haltende gang, udaddrejning af benet samt benlængdeforskel. Kan barnet støtte på benet vil der ofte være tale om en stabil tilstand. Er barnet meget smertepåvirket og ikke i stand til at støtte på benet vil afglidningen ofte være ustabil med større risiko for følgeskader på blodforsyningen til hofteledhovedet.

Når mistanken om hofteepifysiolyse opstår skal der tages røntgenbilleder hurtigst muligt. Videre behandling foregår ved børneortopædkirurgisk specialafdeling. Behandlingen har tidligere primært bestået i at stabilisere hofteledhovedet med en skrue. På den måde forhindres yderligere afglidning, og smerterne vil normalt forsvinde. Ved ustabile hofteepifysiolyser har man førhen forsøgt at reponere (eller trække) afglidningen på plads, men vi ved at det medfører stor risiko for at afklemme blodforsyningen til hofteledhovedet. Derfor frarådes det normalt i dag. På illustrationen herunder kan man se en tegning der viser afglidningen set fra siden.

Det røde der kaldes retinaculum er den knoglehinde der løber langs lårbenshalsen. Vi ved idag at heri løber de små fine blodkar som forsyner hofteledhovedet. Skal man gøre forsøg på at placere hofteledhovedet i en bedre stilling er det afgørende at denne blodforsyning bevares. Vi startede på at lave en ny type operation for svært afgledne hofteepifysiolyser i 2016. Forud for dette lå et stort arbejde med at forberede instrumenter og udstyr. Herudover arbejdede jeg i hele 2015 ved børnehospitalet Westmead i Sydney, som formentlig er det sted i verden med størst erfaring på området. Ved operationerne benytter vi særligt udstyr til at måle på blodforsyningen i hofteledhovedet imens vi opererer (Codman ICP måler). Vi har også udstyr til at finde små fine blodkar (Mizuho sterile dopplere). Det er faktisk udstyr som normalt benyttes til hjernekirurgi, men det har vist sig nyttigt i forbindelse med nye behandlinger af hoftepifysiolyse.

Der findes en Facebook gruppe Hofte Epifysiolyse Danmark hvor mange forældre til børn behandlet for hofteepifysiolyse er medlem.

No Comments

Comments are closed.

To Top