Begrebet hoftedysplasi dækker over en tilstand, hvor hofteledskålen er mangelfuldt udviklet. Ofte er hofteskålen ikke tilstrækkeligt dyb, hvilket medfører, at hofteledshovedet ikke dækkes ordentligt af skålen. Der kan også være mangelfuld udvikling af hofteledshovedet. Internationalt benævnes denne tilstand developmental dysplasia of the hip (DDH). Piger rammes hyppigere end drenge, hvoraf 5 ud af 6 tilfælde er piger. Hoftedysplasi er en tilstand, der vækker stor opmærksomhed, da den indebærer risiko for hoftesmerter hos unge voksne samt en betydelig risiko for tidlig udvikling af slidgigt i voksenlivet.
Hoftedysplasi kan variere i sværhedsgrad. Milde tilfælde kræver ofte kun opfølgning på en børneortopædisk specialafdeling i en kortere periode. I mere alvorlige tilfælde kan der forekomme løshed ved hofteleddet eller direkte medfødt hofteledskred, også kaldet hofteluksation i lægefagligt sprog.
Ved påvist hoftedysplasi foregår den videre opfølgning og behandling på en børneortopædisk specialafdeling. Behandlingsbehovet afhænger af tilstandens sværhedsgrad. Milde tilfælde følges ofte med kontrolbesøg og kan forsvinde efterhånden, som barnet vokser og begynder at gå. I mere alvorlige tilfælde er det afgørende at påbegynde behandlingen så tidligt som muligt. Tidlig behandling er ofte kortere og mindre indgribende for barn og familie. Hos børn under 6 måneder kan behandling typisk udføres med en Pavlik sele eller en skinne i 4-12 uger.
Pavlik selen anvendes til at holde hofteleddene i en bøjet position, hvilket ofte er tilstrækkeligt til at stabilisere dem på plads. Denne behandling er mere skånsom, men den er ikke altid tilstrækkelig ved mere udfordrende tilfælde, hvor hofteleddet er vanskeligt at stabilisere. I Danmark benyttes Denis Browne (DB)-skinne nok lidt hyppigere, da den giver en mere stabil behandling. Der er fordele og ulemper ved begge typer behandlinger. Behandling med skinne har en lille risiko for skader på hofteleddet som følge af påvirkning af blodforsyningen.
Hovedprincippet ved begge behandlingsformer er at holde hofteledshovedet på plads i hofteskålen, hvilket tjener to formål: at stabilisere hoften i hofteskålen og fremme en mere normal udvikling af skålen. Derved kan barnet vokse helt eller delvist ud af hoftedysplasien, hvor hofteskålen er mangelfuldt udviklet. I særlige tilfælde, især hos de mindste børn, hvor det ikke er muligt at få hofteleddet på plads med de beskrevne metoder, kan det være nødvendigt at bedøve barnet og foretage en kontrastundersøgelse af hofteleddene samt løsning af en sene i lysken. Efterfølgende anlægges der hoftegips, som ofte forbliver på i 12-16 uger. I sjældne tilfælde kan der være behov for åben operation hos spædbørn for at rette op på hoftedysplasien.