Find mig her
Jeg ser og behandler akutte og medfødte problemstillinger i bevægeapparatet hos børn som en del af mit arbejde som Overlæge ved Ortopædkirurgi på Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
For at blive set her skal du eller dit barn have en henvisning fra en anden læge (fx en praktiserende læge eller en anden hospitalslæge). Forespørgsler omkring tider kan rettes direkte til Børnesektorens sekretariat på 78454180.
Jeg kan kontaktes omkring faglige råd og aftaler om overflytninger på 81757558.
Speciallægeerklæringer og funktionsattester i ortopædkirurgi
Jeg specialiserer mig i at udarbejde speciallægeerklæringer og funktionsattester for både børn og voksne. Min rolle er at give en uvildig vurdering af problemet baseret på en grundig gennemgang af sagsmaterialet og en objektiv undersøgelse. Det er ikke min opgave at fastsætte en endelig méngrad; denne beslutning ligger hos forsikringsselskabet. Med omfattende erfaring inden for behandling af børn med følger efter ulykker, kan jeg tilbyde ekspertise i at undersøge og vurdere børn med eftervirkninger af skader. Om det er en kendt familie eller en ny henvendelse, er mit fokus altid på at levere en professionel og nøjagtig vurdering af situationen. Uanset om du er henvist af forsikringsselskabet eller har fundet mig gennem online søgning, står jeg klar til at hjælpe med min ekspertise.
Private konsultationer og second opinion
Jeg tilbyder begrænsede private konsultationer og second opinions. Ved second opinions er der typisk et igangværende eller afsluttet behandlingsforløb et andet sted. For at få mest ud af konsultationen, er det en fordel at medbringe journaloplysninger og/eller billeddiagnostik. Jeg er her for at give professionel rådgivning og vejledning, så du kan træffe de bedst mulige beslutninger for dig selv eller dit barn.
Booking af tid til konsultation
Hvis du ønsker at oprette en tid ved mig kan du bruge nedenstående link (du skal oprette en bruger i mit journalsystem og logge ind med engangs sms kode) . Er der ikke tider tilgængelige så kontakt mig venligst og jeg opretter en tid til dig.
Konsultationer finder sted i Aarhus.
BOOK EN TID HER