Når mistanken om hofteepifysiolyse opstår skal der tages røntgenbilleder hurtigst muligt. I Danmark er behandlingen af hofteepifysiolyse centraliseret til universitetshospitalerne. Behandlingen har tidligere primært bestået i at stabilisere hofteledhovedet med en skrue. På den måde forhindres yderligere afglidning, og smerterne vil normalt forsvinde. Ved ustabile hofteepifysiolyser har man førhen forsøgt at reponere (eller trække) afglidningen på plads, men vi ved at det medfører stor risiko for at afklemme blodforsyningen til hofteledhovedet. Derfor frarådes det normalt i dag. På illustrationen herunder kan man se en tegning der viser afglidningen set fra siden.
Det røde der kaldes retinaculum er den knoglehinde der løber langs lårbenshalsen. Vi ved idag at heri løber de små fine blodkar som forsyner hofteledhovedet. Skal man gøre forsøg på at placere hofteledhovedet i en bedre stilling er det afgørende at denne blodforsyning bevares. Vi startede på at lave en ny type operation for svært afgledne hofteepifysiolyser i 2016. Forud for dette lå et stort arbejde med at forberede instrumenter og udstyr. Herudover arbejdede jeg i hele 2015 ved børnehospitalet Westmead i Sydney, som formentlig er det sted i verden med størst erfaring på området. Ved operationerne benytter vi særligt udstyr til at måle på blodforsyningen i hofteledhovedet imens vi opererer (Codman ICP måler). Vi har også udstyr til at finde små fine blodkar (Mizuho sterile dopplere). Det er faktisk udstyr som normalt benyttes til hjernekirurgi, men det har vist sig nyttigt i forbindelse med nye behandlinger af hoftepifysiolyse.
Der er etableret en facebook gruppe for familier med børn der er ramt af hofteepifysiolyse. Der kan ses her eller ved søgning på “hofte epifysiolyse danmark”.